Sofia Manning indleder sin bog ”Hvad venter du egentlig på?”, som er udgivet ved Forlaget Rosinante i 2009 på følgende måde: ”Til Chris Manning – min datters far og den bedste eksmand jeg kunne ønske mig”. Når hun offentligt vælger at dedikere sin bog til manden, hun på det tidspunkt lige er blevet skilt fra, så vidner det om nærvær og hjerterum af en særlig karakter. Det er en åbenlys anerkendelse af hendes taknemmelighed over hans eksistens – både som hendes barns far og som den eksmand, han nu er blevet for hende.
Jeg er uddannet Life og Business Coach fra Manning Inspire, som er deres fælles virksomhed. Herfra uddanner de hvert år flere hundrede coaches. Og det er de stadig fælles om, selvom de nu privat er blevet skilt. Jeg kender dem begge fagligt derfra, men kender dem også personligt. Og noget, som gentagne gange har glædet mig i mødet med dem begge, er deres evne til aldrig at tale nedsættende om den anden. De besidder begge en dyb respekt for hinanden og tager ansvar for at bearbejde situationer, som kan virke udfordrende. Og dermed støtter de på bedste vis deres barn. Det er virkelig inspirerende at opleve, når folk selv praktiserer det, de underviser i.
Kærligheden til hinanden som forældre om deres fællesbarn har ikke ændret sig på trods af skilsmissen. Det har jeg personligt oplevet i mine møder med dem begge og det beundrer jeg.
Hvem beundrer du som skilsmisseforælder? Kender du nogen, som er værd at følge som eksempel? Hvad kan de, som vi andre kan lære af?
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar