Dråben er ikke problemet - det er det fulde glas

I dag læste jeg en inspirerende artikel på DR´s hjemmeside med et interview af Peter Nielsen fra Center for Familie Udvikling. Jeg kender Peter fra faglige sammenhænge og oplever ham som både kærlig og dygtig. Det blev jeg igen mindet om, da jeg læste artiklen.

Som overskriften indikerer, så kan det i konflikt situationer være en god idé at holde op med at kigge på dråben og i stedet fokusere på, hvad glasset er alt for fyldt med. Det handler grundlæggende om at opdage de underliggende temaer, som jo netop er årsagen til at en konkret og måske endda en relativ ubetydelig situation kan udløse en konflikt.

Jeg ved fra mit eget arbejde som familieterapeut, at det netop kan være enormt svært for børn og unge at overhøre eller kende til skænderier mellem de skilte forældre, som for dem ikke rigtigt giver nogen mening.

Hvorfor bliver mor egentlig så rasende over, at far´s nye kæreste er med til min gymnastik opvisning i skolen? Eller hvordan kan det være at far bliver gal over, at mor ringer for at sige godnat til mig, når jeg sover hos ham? Det er blot nogle få eksempler på dilemmaer, som nogle delebørn fortæller om, når de kommer hos mig. Og hvis ikke forældrene finder ud af at løse de bagved liggende årsager, så vil de blot dukke op igen evt. som nye temaer. Det kan desværre resultere i, at nogle delebørn kommer til at tage alt for meget hensyn til de voksne i håbet om, at mor og far ikke skændes. Det er en umulig opgave og samtidig en uhensigtsmæssig tilgang til som delebarn at finde ro i livet med en mor og far, som lever hver for sig.

Bag ethvert problem, ligger en frustreret drøm - og det var drømmen, der kom først, siger Peter. Det er jeg enig med ham i og det vigtige må netop være, at finde ind til det bagvedliggende ønske, man har for sit barn, uanset om man er skilt eller ej.



Hvilke ønsker og drømme har du for jeres delebarn, som indirekte kan være årsag til frustration? Og hvordan kan det i talesættes overfor din eks på en konstruktive måde, så det kommer jer alle til gavn?


Du har læse hele artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Sexogparforhold/Artikler/2013/0213090412.htm

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

Det første sekund

I dag den 08/02 åbner foto-udstillingen Det første sekund af Suste Bonnén på Ordrupgaard i Charlottenlund. Jeg var med til premieren i går, hvor Arnoldi bød velkommen bl.a. med ordene: ”Kunst er generøsitet”. Det er for mig utroligt sigende for Suste Bonnén´s værker. I denne udstilling deler hun kærligt ud af det særlige øjeblik, som vi alle selv har været igennem for at blive til levende mennesker og som vi forældre spændt venter på; mødet hvor vores barn kommer til verden og trækker vejret for første gang. Suste Bonnén har deltaget i 33 fødsler på Rigshospitalet i januar måned og det er der så kommet denne helt særlige udstilling ud af.

Jeg stod ved siden af en mormor, som var rørt over at se billedet af sit nye barnebarn. Det gjorde så stort indtryk på mig, at jeg faktisk også selv blev rørt, for der er noget særligt bevægende over at se et helt nyfødt barn. Det er bemærkelsesværdigt tydeligt, hvordan forskellige ansigtsudtryk og karaktertræk gør sig gældende på de udvalgte fotos, endda selvom nogle af babyerne endnu ikke har åbnet øjnene eller har trukket vejret. Det er stærke billeder, som minder mig om, at vi alle er ligeværdige i relation til liv og død. Det er magisk, at vi overhovedet er i live og har skullet kæmpe os vej hertil indsmurt i blod og fosterfedt uanset race og køn. Der er noget filterløst over fotoudstillingen med blod, navlestrenge og opskårne maver gjort klar til kejsersnit, som også fik mig til at tænke tilbage på min egen fødsel og den voldsomhed naturen nogle gange manifesterer sig på. Såvel liv som død er koblet til noget kropsligt og det kan være en stærk og hjerteåbnende oplevelse at være tæt på begge dele. Tiden står på en måde stille.

Jeg tænker at alle skilsmisse forældre kunne have godt af at blive mindet om dette lille mirakel som fødslen jo egentlig er. Babyens sårbarhed og afhængighed af at blive taget kærligt vare på af begge forældre og at det netop er sådan en lille vidunderlig skabning, som er bindeleddet mellem dig og din eks.

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip